Ørnsøvej 22, 8600 Silkeborg
Skab drømmehjemmet i hjertet af Sydbyen
På en yderst eftertragtet og naturnær adresse venter der jer en bolig med sjældent mange strenge at spille på. Uanset om I drømmer om ét stort hjem til hele familien, flere enheder til to generationer eller måske en investering med et stort udlejningspotentiale, så er rammerne allerede sat – og de er ovenikøbet indflytningsklare!
I bosætter jer med en fantastisk beliggenhed i Silkeborg Sydby. Den tidligere jernbane mellem Horsens og Silkeborg er i dag forvandlet til Naturstien, som snor sig lige i “baghaven” som et grønt bånd gennem byen. Ja, naturen lever i tæt samspil med jer, hvor træerne danner tag over stien, og det understreger smukke Ørnsø i den grad bare 400 meter fra jer. Derudover ligger hverdagens vigtigste stop alle sammen lige rundt om hjørnet: Børnene kan gå til skole, mens de mindste kan afleveres i institutionen få hundrede meter fra adressen, og så får I tilmed flere dagligvarebutikker at vælge imellem. Og Silkeborgs bymidte? Den nås efter omtrent ti minutter i cykelsadlen.
Inden døre skal I glæde jer til mange gode bolig- og bonuskvadratmeter fordelt over fire etager. Som planløsningen ser ud nu, byder stueetagen på to sammenhængende stuer, et køkken, og dertil kommer to værelser og et badeværelse. På førstesalen venter et køkken, en stue, et værelse samt et badeværelse, mens anden og øverste etage folder sig ud med ét stort, lyst rum. Kælderen, der er udstyret med gulvvarme, løfter helheden yderligere med et vaskerum, et badeværelse og to disponible rum, som i praksis føles som en forlængelse af boligen. Teenageren vil elske det – eller måske gæsterne?
Selve grunden breder sig over 671 m² og vender ganske ugeneret væk fra vejen med flere private opholdsarealer at boltre jer på. I får velplejet plæne både for- og bagtil, og i særligt baghaven vil udelivet for alvor trives. Her er der et terrassemiljø og en altan fra første sal – og eftersom hele herligheden vender mod vest, nyder det godt af solen helt til sidste stråle. Til ejendommen hører desuden en garage med værksted samt en tidligere garage, der i dag er indrettet som kontor med cykelskur i forlængelse. Som prikken over i’et er facaden renoveret for godt halvandet år siden, ligesom huset er udstyret med nyere vinduer mod haven.
Lad os vise jer rundt, så I kan opleve potentialet på nært hold.
Bemærk, at enkelte billeder kan være sæsonopdateret ved brug af kunstig intelligens (AI). Formålet er alene at illustrere beplantning og omgivelser i en anden årstid. Enkelte indendørs billeder kan ligeledes være digitalt møbleret ved hjælp af AI for at visualisere mulige indretningsløsninger. Ejendommen, bygningerne og øvrige faste forhold er ikke ændret.
Kontakt os
-
Søren Bregnhøj
- Ejendomsmægler
- E: sb@cdbolig.dk
- T: 86382300
- M: 23230323